Følgende tekst er en gengivelse af afsnittet Indblik fra udgivelsen Lokal Udviklings Plan i Krogsbølle Sogn fra 2018. For nogen bedre kendt som LUP.
Indblik
”Man bor på landet, når man bor i Krogsbølle Sogn; der er højt til himlen og store vidder, flot udsyn over markerne og tæt til skov, strand og mose”.
Træk af Krogsbølle sogns historie
Ser man på de historiske bygninger i Krogsbølle sogn, skiller særligt tre bygninger sig ud, nemlig Kørup slot, herregården Egebjerggård og Krogsbølle kirke. De tre bygninger og historien, der udspiller sig omkring dem, giver et indblik i Krogsbølle sogns historie. Men også landskabet er med til at fortælle historien om sognet. Her tænkes på den storstilede inddæmning, som blev sat i gang af den driftige Joachim Godske Moltke, som ligeledes stod bag opførelsen af et for området vigtigt teglværk.
Kørups første kendte ejer var Predbjørn Podebusk. Han tilhørte en adelsslægt fra Rygen. En anden af slægten Podebusk, Henning Podebusk, var en trofast støtte for Valdemar Atterdag og hans kamp for at samle Danmark på ny. Han styrede riget, da Valdemar var draget udenlands, og Podebusk sikrede den dansk trone for Valdemars dattersøn, Oluf. En Podebusk der satte sig præg på Kørups bygninger var Mourids Podebusk. Denne lod sidst i 1500-tallet opføre en ny hovedbygning samt en kirke, der eftersigende var på højde med Skt. Knuds kirke i Odense.
Kørups hovedfløj er bevaret, mens kirken for længst er nedrevet. Som mulig bygmester nævnes Dominicus Baetiaz. Slægten Podebusk var for mange af medlemmernes vedkommende kendetegnet ved hensynsløshed og griskhed, dette gjaldt ikke mindst for Mourids Podebusk. De lokale bønder mente da også at vide, at han stod i pagt med selveste djævlen.
I tilknytning til hovedgården Kørup lå Egebjerggård. Egebjerggård hørte ligeledes under Familien Podebusk. Efter ejeren Henrik Podebusks saksiske hustru von Einsidel fik ladegården navnet Einsidelsborg (gården fik i 1932 navnet Egebjerggård igen). I 1676 oprettedes baronierne, Einsidelsborg og Kørup, som blev forenet og siden afhændet til den driftige og initiativrige Grev Joachim Godske Moltke, som skulle få stor betydning for området.
Landskabet i Krogsbølle sogn har ikke altid set ud som det gør i dag, men derimod bestået af flere små øer og holme. I år 1781 overtog Joachim Godske Moltke Kørup og Egebjerggård, han var manden bag datidens største inddæmning på ikke færre end 334 hektar. Krogsbølle Fjord, som gik fra Nørre Nærå og helt op til Krogsbølle, Tørresø og Bårdesø, blev inddæmmet ved at forbinde fastlandet med fem diger mellem de fire øer i udkanten af fjorden; Lilleø, Mellemø, Storeø og Askø.
Inden han gik i gang med det store arbejde, havde Moltke hentet den fornødne ekspertise og arbejdskraft i Holsten. Drænrør efter drænrør blev grave i jorden med håndkraft, og de ligger tæt her i fjordområdet, rørene fører ud til kilometervis af afvandingskanaler som blev gravet og som fører ud til Nordfyns første pumpemølle. Afvandingskanalerne præger stadig især området ved Agernæs, ligesom den gamle kystlinje som stadig kan ses ind mod Krogsbølle by.
På den nordligste pynt af Storeø, lå et lille næs som man kaldte ”ormenæsen”. Her begyndte man at grave, for at skaffe materialer til diget mellem Storeø og Askø. Digearbejderne stødte her på en 3,5 kilo tung massiv bronzeøkse med en længde på 39 centimeter. Der var en såkaldt offerøkse, som er blevet kastet i vandet som et gudeoffer for at demonstrere giverens rigdom og magt.
Øksen er fra den ældre bronzealder og findes i dag på Nationalmuseet. Dybt i havbunden mellem Lilleø og Mellemø, hvor slusen i dag er, fandt man et menneskeligt skelet. Dette tyder på at være langt ældre end øksen, da der også blev fundet en del stenalderbopladser i området.
Da Joachim Godske Moltke kom til området, var det meget nedslidt med forfaldne huse og gårde. Greven kom i kontakt med en sønderjysk teglbrænder og besluttede sig for at opføre et teglværk i området, så han kunne få føde mursten til opførelse af nye huse og gårde.
Placeringen blev mellem Tørresø og Bårdesø. Teglværket blev opført i 1784, så de første sten var færdige året efter. Teglværket leverede mursten og drænrør til området i 127 år frem til år 1912. Det blev produceret cirka 350.000 mursten og 50.000 drænrør om året.
I området er der stadig mange huse og gårde, der er bygget af sten fra teglværket, heriblandt præstegården i Krogsbølle, der er et fornemt eksempel på sted fra Bårdesø Teglværk. Over døren står årstallet 1894 og indskriften: Gud alene Æren.
Præstegården har tidligere været groet til med vin, men i dag er murene renset og ny-fugede, så den er lige så flot som da den blev bygget.
Kørup slot og hovedgård er begge privatejede i dag. Egebjerggård ejes af Mads Eg Damgaards barnebarn. Ingen af ejendommene er åbne for offentligheden.
Krogsbølle Kirke
Krogsbølle kirke skiller sig ud med det særprægede tårn og den lange kirkebygning. Kirken er oprindeligt indviet til Sankt Nikolaus, sømændenes skytshelgen. Det skyldes beliggenheden ved havet, som også har betydet, at kirken har været brugt som vartegn for skibsfarten. Den nuværende kirkes ældste dele stammer fra den store kirkebygningstid omkring 1200-tallet.
Kirkens bygningshistorie strækker sig over mange år. Kirken er delvis bygget af tilhugne granitkvadre. Den oprindelige byggestil var den romanske. Omkring 1839 gennemgik kirken en omfattende restaurering, iværksat af kirkeejeren, Greve Gregers Petersdorff af Einsidelsborg (Egebjerggård). I 1938 0g 1958 gennemgik kirken en tillige restaureringer, hvor bl.a. det smukke sengotiske krucifiks, der stammer fra den nedrevne Kørup kirke, først blev restaureret af Nationalmuseet og senere ophængt på sin nuværende plads over døbefonten.
